Første livstegn fra Indien15. mar. 2008, 08:07[c/p fra en mail sendt til familie og venner]Hej alle sammen! Som de fleste af jer nok ved, befinder jeg mig for tiden i Indien sammen med Kira. Vi tog af sted den 1. marts, og som planerne ser ud nu, kommer vi hjem igen den 21. juni. Den første måneds tid bor vi med Mellemfolkeligt Samvirke på en såkaldt platform i Goa (en form for højskole). Vi får kost og logi dækket, og derudover får vi undervisning i nogle indiskrelaterede ting - noget mere spændende end andet. Vi er et hold på 7 danskere, hvoraf jeg er den eneste dreng. Platformen er helt ny - vi er kun det andet hold, der bor derpå - så vi er til en vis grad med til at forme, hvordan tingene skal foregå fremover. Højskoleopholdet var tænkt som en stille og rolig start/intro til Indien, så vi ikke ville blive smidt af i en lufthavn og så ellers måtte klare os på egen hånd med vores rygsække og Lonely Planet guide. Det er da også stille og roligt. Meget stille og roligt. Og en anelse kedeligt fra tid til anden. Formålet med rejsen var for mit vedkommende bl.a. at komme ud at leve under nogle kummerlige forhold for at få sat min egen luksuriøse tilværelse i perspektiv. Huset vi bor i har både fjernsyn, computer med internet (som godt nok er håbløst langsomt), 3 toiletter, 3 bade og (for det meste) el og vand, så ærlig talt blev jeg først lidt skuffet over, hvor meget forholdene minder om derhjemme. Undervisningen vi får tænder mig heller ikke rigtig. For det meste er den faktisk direkte kedelig og ikke særlig relateret til Indien (ikke på den fede måde i hvert fald). Dertil kommer, at der selvfølgelig er en række forhold, man føler sig underlagt (de andre i huset, faste spise- og undervisningstider, en minutiøst udarbejdet plan over hele opholdet osv.). Alle sammen ting, der begrænser ens frihed. Rejsen var for mig helt klart også forbundet med frihed, men på højskolen føler jeg mig lidt lænket til en masse ting, som ofte rager mig en papand. Det hænder dog, at vi skal på ekskursion. Det plejer til gengæld at være meget berigende. Når omstændighederne er til det, lader jeg som om, at jeg er en meget, meget rig mand, der er på tur med mine seks koner. Det er meget mere mig at få nogle fysiske indtryk af Indien i stedet for al det der teori, så jeg ser frem til at indtage landet på egen hånd om fjorten dage. Landet som sådan er virkelig.. Anderledes. Og farverigt. Det er fantastisk at blive kørt rundt af de lokale chauffører, når man skal et sted hen - de fleste indere er sgu dygtige trafikanter. Der er så ufatteligt mange mennesker, som dagligt skal fragtes fra A til B, at man er nødt til at bryde samtlige færdselsregler. De har regler - også i trafikken - der er bare ikke politi nok til at håndhæve dem. De laver de mest hasarderede overhalinger, som sjovt nok lykkes gang på gang. Dagligt ser man hele familier (3-4 personer) blive fragtet på en enkelt motorcykel. Det er ikke spor usædvanligt. Motorvejene er ikke kun forbeholdt de tunge i trafikken. Der er også plads til scootere, cykler, fodgængere - og selvfølgelig deres hellige køer, som går lige, hvor det passer dem. Hvis jeg selv kunne bestemme, hvad jeg ville være i mit næste liv, ville jeg være ko i Indien, tror jeg. De er så pisseligeglade med alt og alle, og der bliver taget så meget hensyn til dem, at I tror, det er løgn. Som udenforstående dansker ligner det (både trafikken, men også landet som sådan) et enormt kaos, men selvfølgelig har de deres uskrevne regler, for ellers ville det jo ikke fungere. Men indtil videre har vi utroligt nok ikke være vidne til nogle ulykker. Det må vist blive alt for nu. Jeg blev overfaldet af en stor saltvandsbølge i weekenden, så vores kamera virker ikke længere. Vi satser dog på at rekvirere et nyt snarest muligt, så jeg kan vise jer lidt mere af Indien. Håber I har det godt derhjemme! Tænker på jer :) Kærlig hilsen Jeppe |
| <- Tilbage |