Lidt om hvorfor jeg så godt kan lide Bob Marley24. sep. 2008, 14:16Texel var fin. Texel var god. Texel var rolig. Den var omtrent lige så stor som Samsø - bare med tre gange så mange øboere og endnu vildere turisme i sommermånederne. Men det kunne nu ikke mærkes. Samme aften som jeg ankom, blev børnene kastet i seng og venner fra nær og fjern indtog deres hus. Da folk havde fået slukket den værste tørst, blev babyalarmerne slået til og så drog vi ellers i fuld flok ud for at male De Koog rød. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men i hvert fald overraskede det mig, at øen og byen rent faktisk havde et temmelig energisk natteliv. Der blev danset en hel del og såmænd også drukket. En rigtig hyggelig aften i et lidt roligere bymiljø end Amsterdam.Dagen efter vågnede jeg først ud på eftermiddagen. Jeg spadserede 6 lange kilometer i heftig vind langs stranden for at udforske det, jeg også var kommet efter: natur. Øen har en særpræget natur, fordi den fra tid til anden bliver delvist oversvømmet, og så render der får rundt overalt. Jeg fandt lidt læ bag nogle klitter og tog mig en god lur til noget musik. Da jeg ved aftenstid nåede tilbage til De Koog fik jeg at vide, at et vennepar af deres, som også havde været med aftenen forinden, godt ville introduceres til det der Couch Surfing. Fint med mig, tænkte jeg! Det betød, at jeg dagen efter kunne få et lift til deres hjem sydvest for Amsterdam og blive den første til officielt at surfe deres sofa. Det blev desværre ikke til mere end knap to dage på Texel, men da det er relativt hårdt at være på farten hele tiden som blaffer, tøvede jeg ikke med at takke ja til både lift og husly i deres hjem, som viste sig at være en ret lækker husbåd! Da vi ankom her i mandags (22. sep.), tog jeg med Bo (manden i huset som ligner en stor indianer, men som i virkeligheden er trekvart hollænder og fem fjerdedele indoneser) på sejltur for at se Leiden by fra søsiden (det er jo Holland, så hvorfor ikke tage båden ind til centrum?). På vej derind hev han mig ned i kahytten og gav mig en kanalrundfart, jeg sent vil glemme. Spøg til side. Det var en anderledes måde at se byen på, og vejret var fantastisk, så alle var glade. Især mig. Jeg kunne fylde en hel rulle toiletpapir med superlativer om disse to mennesker. Det vil jeg nu ikke. Men de er virkelig rare, og så er de glade for at kokkerere. De har begge rejst en masse og været vilde i deres unge dage, så de er ikke fattige på historier fra en efterhånden svunden tid. Og så har de en vaskemaskine, så nu har jeg igen rene sokker og underbukser. Ha, haaaa! Dagen i dag står i Bob Marleys og postkortenes tegn. Bob Marley, fordi han er en uudtømmelige kilde til inspiration og god mavefornemmelse. Postkort, fordi Frode, Bitten, Ruth og alle de andre røvere i Kardemommeby (de gamle fra hjemmeplejen i Rødovre) tilsyneladende klarer hverdagen fint uden internet. Så må man jo ty til alternativerne, når der skal rapporteres hjem fra det store udland. Jeg kunne selvfølgelig også bare iføre mig selv en stram latexdragt med tonsvis af skjult dynamit og detonere den lige uden for domstolen i Haag, og idet den springer råbe: "Jeg har det fint!". Det ville givetvis ramme de danske nyhedskanaler (som mange af de gamle ser) med overskriften "Dansk sadomasochist gik over stregen", men det er ikke sikkert, de ville opdage, at det var mig, og så ville det jo være spildt arbejde. Og helt ærligt - hvordan skulle jeg få fat i alt det dynamit? Derfor: Bob Marley og postkort. I morgen (torsdag) prøver jeg lykken på motorvejene igen. Håber at nå mit første planlagte mål (den økologiske gård i Frankrig) ud på aftenen. Hvis ikke det lykkes, må jeg tage mit telt i brug (ligesom jeg gjorde det på vejen til Amsterdam ;D). Uanset hvad skal jeg nok få en rigtig god dag ud af det. Link til billeder og kort. |
| <- Tilbage |