Førstehåndsindtryk28. sep. 2008, 02:05Hvordan definerer man det? Er det bogstavelig talt, hvordan ens indtryk af en fremmed persons hænder er? I så fald har jeg ikke fæstnet mig ved noget endnu.Jeg har været på gården i knap to dage, så det må være på sin rette plads med et førstehåndsindtryk. Jeg ankom lidt i elleve fredag, og kl. 11:00 havde jeg handsker på og hjalp til med at reparere en plov. "Okay, her skal arbejdes for føden", tænkte jeg. Men så galt er det nu ikke. I mine ører lød navnet Isidore som et pigenavn. Jeg tog fejl. Det er et hollandsk drengenavn, og manden der bærer det er født og opvokset her i huset. Han overtog stedet efter sin far og bor her nu alene med hjælp fra WWOOF'ere som mig i ny og næ. Foruden mig er der en amerikansk kvinde på 27 (i mine øjne er hun nu mere en pige end en kvinde) fra Seattle samt en anden amerikaner (en studerende), som smutter i morgen. Gården ligger meget malerisk placeret i det franske højland uden for lands lov og ret. Det er mig et under, at det lykkedes at blaffe helt herud. Det er en meget lille og meget traditionel fransk landsby med intet mindre end 58 indbyggere. De indgår alle sammen i mere eller mindre seksuelt betonede lege med hinanden, hedder alle sammen Keld til fornavn og bærer dametøj det meste af tiden. I morgen skal vi til fællesspisning og danse ballondans, mens vi trykker hinandens hænder og griner fjoget, idet vi bliver mindet om, hvor fjollet det er, at vi alle sammen hedder det samme. Undskyld. Klokken er mange. Men der er 58 indbyggere, og vi skal rent faktisk til en form for fællesspisning i morgen. Jeg er blevet indlogeret i en campingvogn, som ligger i skygge dagen lang. Det må være som at bo i et køleskab, tænker jeg, for når jeg vågner om morgenen, kan jeg se min egen ånde - så kold er den. Faktisk er det lige før, jeg havde det varmere i mit telt. Men når ham amerikaneren smutter, kan jeg vist overtage hans campingvogn, som skulle være bedre. Vi arbejder fem timer dagligt, fem dage om ugen. Af gode grunde har jeg derfor kun haft én arbejdsdag indtil videre, hvor der vha. en traktor (som jeg desværre ikke har prøvet at køre (endnu!)) skulle flyttes nogle store sten fra et sted til et andet, som med tiden gerne skulle blive til et fundament til en ny terrasse. Jeg var lidt bekymret for mit venstre håndled og tunge løft, da det under en fodboldkamp for godt to måneder siden lykkedes mig at brække det. Men der var ingen problemer. Tværtimod fik jeg et helt spil op at køre mellem mig og traktorladet, hvor jeg med stor fordel kunne drage nytte af de tre år, jeg gik til petanque. Hvad jeg ellers kan blive udsat for af arbejde må tiden vise. Måske lyder jeg som en arbejdsforskrækket dovendidrik. Det er jeg også for det meste. Men jeg kan rent faktisk godt lide livet (og hvad dertil hører) på en gård som denne. Nok har jeg en mentalitet som en bydreng, men af en eller anden grund gemmer der sig en lille landmand i mig. I hvert fald kan jeg godt lide at være tæt på naturen og opleve, at kød gudskelov kan antage andre former end noget lyserødt plasticindpakket stads i en køledisk i netto. Normalt er jeg ikke nogen stor tilhænger af stegt lever, men da vi fik det til middag af egne slagtekvæg i går, var det faktisk ikke så ringe endda. Og så er det sjovt at opleve, at måden man malker en ko på kan blive samtaleemne under aftensmaden. På bundlinjen står der indtil videre et stort plus. Jeg tror, jeg bliver her et par uger, inden jeg drager videre - måske mod Lyon. Vi får se. Jeg var i øvrigt ude at gå en tur tidligere i dag, hvor det slog mig, at verden slet ikke er så stor og farlig, som medierne har tendens til at gøre den til. Verden er rar. Fat det. Link til billeder og kort. |
| <- Tilbage |