Jeg er snart træt af dybe tallerkener9. okt. 2008, 00:17I sidste uge havde jeg en lettere makaber oplevelse. Jeg fandt mig selv siddende ved spisebordet inde i stuen, beordret til at pakke fersk kød ned i små plasticposer. Det havde jeg aldrig prøvet før, og alt fersk kød ligner i mine øjne hinanden. På poserne blev der pertentligt påsat små mærkater med dato og beskrivelse, hvorefter de skulle bæres ned i den uhyggelige kælder. Jeg følte mig lidt som Peter Lundins håndlanger, og det blev bestemt ikke bedre, da jeg i kælderen fandt to frysere, der allerede var fyldt godt op med kød. Jeg vidste, at han var nyligt fraskilt, men han var ikke meget for at snakke om ekskonen. Her kunne man lægge to og to sammen, fejlagtigt få det til at give fem og digte en vildt klam gyser. Eller man kunne lave en opfølger til De Grønne Slagtere. I stedet mindede jeg mig selv om, at det jo bare var ganske almindelige slagtekvæg, som han af og til leverede til folk i de omkringliggende landsbyer. Kælderen er dog ret uhyggelig. Det syntes jeg i hvert fald, indtil jeg forleden blev bedt om at stable et hyldemøblement på benene dernede (til opbevaring af æbler) og derfor blev tvunget derned. Jeg har taget et par billeder, som forhåbentlig kan give dig en lille fornemmelse af, hvad jeg snakker om, og som du med fordel kan afspille noget dystert baggrundsmusik til.Ellers sorterer jeg korn for tiden. Det er mere mig. Men maskinerne han har til det er godt nok til at le ad - den ene er mere faldefærdig og uduelig end den anden. De er kæmpestore og udfører ofte et meget lille (i forhold til deres størrelse) og meget simpelt stykke arbejde, og så larmer de som bare fanden. På et par af dem kan man skimte nogle blomster og peace-tegn, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at der har været liv og glade dage på gården i 60'erne, men her 40 år efter, kan de bedst beskrives som nogle spøgelsesagtige og halvfarlige levn fra fortiden. Det er svært at beskrive selve arbejdet og maskinerne i detaljer, men tit er det som om, at man skal opfinde den dybe tallerken om og om igen, når noget ikke makker ret (hvilket sker hele tiden). Alligevel ender man oftest med nogle ikke særlig langtidsholdbare løsninger, og jeg hader af princip alt, der ikke er bæredygtigt. Bah. Midt i det støjende kaos render gårdhunden Timo, som jeg ynder at kalde TIMMYYY (kun sjovt hvis du har set South Park), forvirret rundt. Når den ikke ligger lænket inde i stalden og ser dybt ulykkelig ud, render den som regel rundt mellem benene på folk eller er ved at blive bakket ned af en traktor. I starten anså jeg den for at være ualmindeligt dum og irriterende, men da jeg fandt ud af, at den både er blind og døv, tilgav jeg den og fik pludselig medlidenhed med den. Så nu får den lidt ekstra mad, når Isidore ikke ser det. Efter at have været til 6-års fødselsdag tidligere på dagen, hvor der blev leget med Playmobil, har jeg fået den skøre ide, at jeg skal have mig nogle børn. Der er ikke noget bedre end små børn, der totalt upåvirkede af forestillinger om, hvad man kan, skal og bør, render rundt og prøver at få noget sjovt ud af enhver tænkelig situation. Og der er ikke noget værre end voksne, der forpurrer små børn med deres forestillinger om, hvad man kan, skal og bør. Børn er simpelthen noget af det bedste, der overhovedet findes. Så jeg skal have mig nogen, som jeg kan lege med. Jeg skal bare lige finde en, der kan føde dem til mig. Hvis det lyder som noget for dig, så send mig en mail på colalf@gmail.com, så finder vi ud af noget. Først til mølle, så skynd dig! Jennie er efter tre ugers ophold på gården rejst videre, så nu er jeg den eneste WWOOF'er tilbage. Hun var indlogeret i en lille "lejlighed", der bliver lejet ud i sommermånederne, og som står tom resten af tiden. Så der er jeg flyttet ind og skal bo indtil på mandag, hvor jeg tager videre til Lyon. Til stor glæde fandt jeg både toilet, bad, køkken, radiator og tre (!) senge, men paradoksalt nok er jeg blevet halvsløj efter at være flyttet derind. Men hellere det end en kold og fugtig campingvogn. Link til billeder og kort. |
| <- Tilbage |