Brief update23. apr. 2008, 11:35[c/p fra en mail sendt til familie og venner]Kære mænd, kvinder og andet godtfolk! Sydspidsen af Indien er nu rundet. Magnifique! Det eneste sted i landet, hvor solen både står op og går ned over havene, der synes uendeligt store. Langt mod sydøst synes man at ane en smule land. Australien? Næppe Jeppe. Nok nærmere Sri Lanka. Oplevelserne vil ingen ende tage. Der sker så meget hele tiden, at det efterhånden er svært at skelne dagene fra hinanden, og i det hele taget er det ret uoverkommeligt at kapere det hele. Man bliver konstant bombarderet med så mange indtryk og ting, man skal forholde sig til, at man er ved at sprænges, når man giver sig i kast med at danne sig et overblik over det. Bah. Men sydspidsen var fed. Det var en hyggelig lille by med en masse historie bag sig. Det var bl.a. her, at Gandhis aske blev spredt, efter han blev skudt, og en landskendt indisk munk har fået nogle åbenbaringer ved at stirre i rigtig lang tid på havene. Herefter tog vi toget lidt nordpå (vi kunne ligesom ikke andet) til byen Madurai, hvor vi havde sat næsen op efter et stort tempel og et museum om Gandhi (min nye store helt). Byen var en meget typisk, halvstor og intetsigende en af slagsen. Templet var under renovering, men museet fik vi da set. Det indeholdt bl.a. det blodplettede lændeklæde, som Gandhi havde på, da han blev skudt. Meget dramatisk, men det var det hele værd. Herefter gik turen til den gamle danske handelskoloni, Trankebar. Byen var blevet hårdt ramt af den altødelæggende tsunami i 2004, så det var svært at skelne mellem, hvilke bygninger der var medtaget af tidens tand, og hvilke der var blevet slagtet af tsunamien. Vi fik set museet på Fort Dansborg, hvor danskerne i sin tid holdt til. Det var sjovt at se lidt danskhed midt i det hele. Man følte sig næsten lidt hjemme. Rent faktisk overvejede jeg mulighederne i at besætte fortet egenhændigt og standhaftigt insistere på at genoptage krydderiimporteringen til Danmark. Meeen... Ovre bag museet var et fattigmandskvarter, som vi skulle igennem for at se en dansk kirkegård. På vej derover blev vi nærmest overfaldet af en far, der mente, at hans tre børn var berettigede til nogle af vores penge. Nuvel, han så ganske fattig ud, og vi havde givetvis også flere penge på lommen end ham, men det holder ligesom ikke, når hans forpulede unger står ved siden af ham og slikker på tre store isvafler. I det hele taget er jeg ved at være godt træt af indiske tiggere. De er kraftedeme så utaknemmelige alle sammen. Grådige og utaknemmelige. Det hænder, at man forbarmer sig over en tigger, der virkelig ser trængende ud, men vi har endnu ikke oplevet en tigger, der viser nogen form for taknemmelighed. Tværtimod beder de bare om flere penge. Så forleden aftalte vi (mig og Kira), at nu måtte det eddermame være nok. Vi kan alligevel ikke afhjælpe hele Indiens fattigdomsproblem med vores usle rejseopsparing. Efter Trankebar tog vi videre nordpå til den gamle franske (juhu) højborg, Pondicherry. Helt vildt afslappet og behagelig by. For første gang i flere måneder har vi kunnet nyde et vaskeægte baguette med ost og grillet kylling. Kæft hvor var det godt. 10 km herfra ligger Auroville - en ikke helt almindelig by. Det er et sted, hvor mere end 5000 mennesker fra mere end 40 lande lever i fred og harmoni med hinanden og naturen. Et projekt startet i 1968 af en indisk frihedsforkæmper og en fransk madame. En fed filosofi, tænkte vi, så vores udsigter for den næste uge ligger i Aurovilles hænder. Der er kun gået en uge siden den sidste mail. Vi har fået rundet sydspidsen og samtidig bevæget os et pænt stykke op ad østkysten. Jeg har fået lavet et kort på Google, der skitserer vores rejseplan, så de interesserede kan følge med i, hvor vi er. Det kan måske også give lidt overblik. Link her. Sidst men ikke mindst lige et par billeder: 10.jpg: Solopgang over sydspidsen (Kanyakumari), fredag 18. april. 11.jpg: Udsigt over Fort Dansborg fra et vandtårn. Bortset fra lidt diarré i ny og næ har vi det stadig godt og har mod på det hele. Men vi tror også begge på, at det bliver godt med et lille break fra den almindelige civilisation i Auroville (lidt ligesom hos munkene). Indien kan sgu være lidt hård ved hvide mennesker fra tid til anden. Skriv stadig gerne om stort og småt, der måtte ske hjemme i Danmark. Mange kærlige hilsner, Jeppe |
| <- Tilbage |