Hitchhiking er det modsatte af opreklameret fis

16. sep. 2008, 23:20

Det havde længe været under opsejling. Onsdag sidste uge (10. september) blev dråben, der fik min skude i vandet, da jeg fik at vide, at far skulle til København. Torsdag skulle der arrangeres og købes lidt ind, og fredag morgen kl. 5 forlod vi Viborg. Jeg blev sat af i Vejle lidt over seks, og så var rejsen ellers begyndt. Foruden en bus der skulle til speedway i Polen, var der denne mørke fredag morgen to biler på transportcentret. De kendte tilsyneladende hinanden, så jeg luntede muntert hen til dem og spurgte, om de tilfældigvis skulle sydpå. Sørme ja. To minutter efter far var fortsat mod København, var jeg godt på vej mod grænsen med en skovfoged fra Vejle bag rattet, der skulle ned at kigge på nogle juletræer i Sønderborg. Han var en rigtig hyggelig fætter med samme forkærlighed for natur (han var trods alt skovfoged) som jeg. Lidt i otte befandt jeg mig på en Shell-station nær Aabenraa, trak vejret dybt et par gange og gav mig selv en times tid til at ringe og skrive til de folk, jeg i farten ikke havde fået informeret om mine rejseplaner. Derefter lirede jeg mit blaffergrej op ad tasken, dekorerede et skilt med bogstaverne HAMBURG og stillede mig så ved den strategisk smarteste tilkørsel: E45 i sydgående retning. Der gik knap fem minutter før en tysk narkoselæge fra Kiel bed på. Klokken var omtrent 9:30, og mens flere af mine venner sad på deres røve på de dertil indrettede stole rundt omkring på landets universiteter, sad jeg på min røv i en fremmed mands bil og var på vej ud i det blå i strålende solskinsvejr. Det var intet mindre end en sand fornøjelse. Det var fantastisk.

Jeg blev sat af på en godt besøgt rasteplads, hvor jeg nød det første af den madpakke, der var blevet smurt aftenen forinden (tak, far). Her blev jeg nærmest tilbudt et lift af en ung, fransk rastatype, der på sin vej til Amsterdam skulle over Hamborg. Ved middagstid fredag hoppede jeg ud af hans autocampervrag lige uden for Color Line Arena i Hamborg, hvor Coldplay skulle spille søndag aften. Da jeg var to dage for tidligt på den og i øvrigt ingen billet havde, ville det være fjollet at lægge sig i kø, tænkte jeg, så jeg begav mig rask mod byen. Her gik det for alvor op for mig, hvor meget lort jeg havde fyldt i min taske. Nøj, hvor var den tung! Jeg måtte give op. Tog en bus, fandt et hotel og så var den skid slået. Gik ud og kiggede mig omkring. Jeg boede klos op ad en sex shop (som gaden i øvrigt ikke var fattig på). Var det virkelig sådan her overalt? Senere fandt jeg ud af, at jeg var havnet i Reeperbahn - Hamborgs svar på Amsterdams Red Light District. Fandt noget internet, kiggede forbi et backpackerhostel, faldt i snak med nogle andre rejsende, sov en time på en sofa, købte min første hamburger i Hamborg (hoho) og faldt ellers omkuld på hotellet og sov elleve tiltrængte timer i streg. Aaaaahhhh. Første dag som landevejsusling var aldeles veloverstået.

Dagen efter forlod jeg hotellet i Reeperbahn. Det var for dyrt og uhumsk til prisen. Og så ville jeg ti gange hellere møde nogle ligesindede på det backpackerhostel. Så der gik jeg hen. Set i bakspejlet (her tre dage efter), er jeg rigtig glad for, at jeg gjorde det. Livet på et sådant hostel er lige mig. Man falder i snak med folk fra nær og fjern, som man kan dele historier og syn på livet med. Det elsker jeg. Og så er det billigere, og der er køkken, og så har jeg fundet ud af, at det som regel indgyder en vis form for respekt i folk, når de finder ud af, at man blaffer, hvilket kun gør det hele sjovere.

Søndag havde jeg held i sprøjten med Couch Surfing (kort fortalt, en hjemmeside der forbinder rejsende med lokale, der har en ledig sofa/seng), så ud på eftermiddagen flyttede jeg ind hos en tysk familie. Jeg kom hurtigt til at savne de andre backpackere, men det sparede mig knap 50€ at bo hos dem søndag og mandag, så jeg var dem dybt taknemmelig for, at de ville have mig boende. Og til trods for at jeg somme tider følte mig lidt i vejen, var det interessant nok at komme ind i et lokalt hjem (noget, jeg godt kunne have tænkt mig noget mere af i Indien). Vi skulle se film en aften. Ud af de knap 40 film de havde, var der cirka to i udvalg. De resterende 38 dvd'er var telesynkroniseret (eller dubbet) som ind i helvede, og alt hvad der havde en snert af originalsprog eller undertekster var blevet fjernet. Det er tysk, tysk og mere tysk. Hele vejen igennem. Det er selvfølgelig også Europas folkerigeste nation, så hvorfor underkaste sig det engelske, bare fordi resten af verden gør det? Jeg skulle bare lige vænne mig til tanken om, at inderne nærmest var bedre til engelsk end vores naboland. No shit.

I går (mandag) mødtes jeg med Sigrid. I modsætning til mig havde hun haft billet og altså været til koncert med Coldplay. Af gode grunde ses vi nærmest aldrig hjemme i Danmark, så det var rigtig dejligt at se hende.

Her i morges forlod jeg den tyske familie og blaffede videre til Amsterdam. Det bekræftede mig i, at jeg ikke bare havde været heldig første gang. Der er over 400 km fra Hamborg, og jeg nåede frem ud på eftermiddagen. Undervejs fik jeg bl.a. et lift med en tysk forretningsmand, der handlede med rottegift. Han lugtede rigtig meget af pølse og så virkede han ærkestolt af alt, hvad der havde med Tyskland at gøre. Og Indien? Han nærmest grinede højlydt, da jeg fortalte ham, at jeg havde været der i fire måneder tidligere på året. Men jeg har det fint med at slikke lidt røv og spille vildt interesseret i den der type opblæste forretningsmænd, der helst kun taler om sig selv. Ellers havde jeg valgt en anden måde at rejse på. Og så kører de ofte i nogle lækre biler, hvilket ikke gør mig noget.

De næste par dage bor jeg hos en kroat her i Amsterdam. Han er rigtig sympatisk, men lidt sin egen. Meget spirituel. Og så spiller han en masse musik. Hans lejlighed minder lidt om en typisk lejr på Roskilde, som man sjældent holder til i mere end en uge ad gangen. Han klarer det nu fint indtil videre. Måske sætter jeg kurs mod Frankrig hen mod weekenden.

Ligesom det blev gjort til vane i Indien, vil jeg så vidt muligt sende nogle billeder og kort fra turen. Siden jeg kom hjem fra Indien, er jeg blevet mere bekendt med fænomenet Picasa, så jeg har simpelthen lavet et album til billeder fra min tur til Frankrig, som løbende vil blive opdateret. Kortet fungerer på samme måde.

Link til billeder og kort.
<- Tilbage