Frankrig? Næh nej..20. sep. 2008, 22:34Ugen gik. Jojo. Jeg kom ikke til Frankrig. Tværtimod.Jeg endte med at falde helt godt til i Gorans lejlighed (ham kroaten jeg boede hos) i Amsterdam, selv om jeg startede med at sammenligne den med en Roskildelejr. Roskildelejre kan nu også være meget hyggelige! Han levede ret uorganiseret og primitivt, og det kunne jeg egentlig godt lide. Han ejede hverken køleskab eller ovn, så jeg spiste nutella, brød og pasta morgen, middag og aften i de fem dage, jeg boede der. Han viste mig nogle sider af Amsterdam, som jeg givetvis ikke havde fundet på egen hånd (endnu en positiv ting ved Couch Surfing). Uden hans hjælp lykkedes det mig bl.a. at finde et Van Gogh museum. Det var ikke nogen vild succes. Det gik omtrent lige så galt, som da jeg sammen med Steve prøvede at være kulturel i Hamborg (på kunstmuseum). Jeg forstår det ikke. Jeg fatter det simpelthen ikke. Måske skal det heller ikke forstås. Men hvorfor tiltrækker det så mange mennesker, hvis de alle sammen går derfra med den samme flade fornemmelse som mig? Hmm. Det er en smuk by. Mange hyggelige caféer og kanaler, rigtig mange cyklister og endnu mere tjald. En regel havde i sommerens løb ulovliggjort cigaretrøg, men hash kunne stadig ryges helt legitimt. Jeg mødte virkelig nogle skæve eksistenser (bogstavelig talt). Jeg faldt bl.a. i snak med en hjemløs nordmand, som var kommet til byen pga. hashen. Han sad på en bænk og lignede en, jeg kunne spørge om vej. Han så herrens ud, men var ellers fornuftig nok at snakke med. Mens vi sad og sludrede, kom en anden mand forbi, som så endnu mere herrens ud. Det viste sig, at han havde fået en gedigen omgang tæsk aftenen forinden. Ikke at sådan noget ikke sker andre steder, men Amsterdam efterlod det indtryk i mig, at det på overfladen er en rigtig flot og hyggelig by, men at der lige nedenunder foregår en masse knap så hyggeligt. Der render nogle seriøse tosser rundt i den by. Ellers kan jeg egentlig godt lide hollændere. De kan det der med cykler. Man får nærmest mindreværd over den Long John, man ellers var så stolt af, når man ser nogle af de cykler, de japper rundt på. De kan deres kram! Og bortset fra en enkelt dame i en boghandel, som smed mig ud, fordi jeg sad og nærstuderede en Lonely Planet-guide om Holland og øjensynligt ingen intentioner havde om at købe den, er det sgu et rigtig rart folkefærd. Alene at høre to hollændere konversere kan gøre mig helt glad. Det lyder nogenlunde som dansk ville lyde, hvis man talte det baglæns, synes jeg. Jeg har hele tiden været vel vidende om, at jeg nok ikke finder lykken i en storby. Der er alt for mange mennesker til lille mig. Alt for mange indtryk. Alt for meget larm. Goran anbefalede mig derfor at kigge forbi øen Texel (udtales Tessel), så det er, hvad jeg nu har gjort. Ved middagstid i dag forlod jeg Amsterdam og drog nordpå til det hollandske "øhav". Det gik igen over al forventning med at blaffe. To timer senere var jeg fremme. Jeg bor nu hos de eneste mennesker på øen, der var at finde via Couch Surfing. En far og mor i starten af trediverne og deres tre børn på hhv. 3, 5 og 6 år. Jeg har en rigtig god mavefornemmelse. De er meget ligefremme mennesker og deres børn er intet mindre end livsbekræftende at være sammen med. Og så virker øen også til at være noget for mig. Det er skønt! Link til billeder og kort. |
| <- Tilbage |