Spirituelle landmænd, æbletærte og porno3. okt. 2008, 01:07Du får måske nogle associationer til en billig efterligning af en scene fra American Pie, en bizar form for farmerdating eller noget helt tredje. Uanset hvad tager du fejl. Grueligt fejl.I mandags arbejdede vi udenfor. Det blæste en del og dryppede lidt, men det var til at klare. Køerne skulle et andet sted hen at græsse, så indhegningen skulle tilpasses det nye område. Det var i sig selv lidt af en opgave, fandt vi (mig og Jennie, hende den anden WWOOF'er) ud af. Ingen af os havde noget særlig godt overblik over området, og generelt fjumrede vi bare lidt med at få viklet hegnet (som bestod af simpel metalwire/tyk ståltråd) sammen, så det fik vi det meste af dagen til at gå med. Jeg fik samtidig kørt traktor. For første gang i mit liv. Et gammelt vrag fra '69, som jeg fra første blik havde været hemmeligt forelsket i. Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig, men det var i hvert fald ikke så svært, som de to amerikanere gjorde det til. Og selv om den ikke kørte satans hurtigt (enhver seriøs kapgænger ville uden problemer kunne gå fra den), følte jeg mig lidt som en eller anden uovervindelig monstertruck-fører, der, med hjul der var større end mig selv, kunne klare alt. Om aftenen oplevede jeg en anden side af Isidore (bondemanden). Han dyrker yoga. Og det har han gjort i tre år. "Sejt, en spirituel landmand!", tænkte jeg. Trods mit blandede første møde med yoga (læs her), skulle jeg da med til nabolandsbyen og se, hvad det kunne være for noget. I modsætning til i Indien, hvor yoga var af en mere fysisk karakter tidligt om morgenen, foregik det her en almindelig hverdagsaften og var i højere grad baseret på afslappende øvelser. Så afslappende at jeg på et tidspunkt fandt mig selv omringet af en god blanding af cirka femten midaldrende mænd og kvinder, der alle sammen lå på ryggen og enten gabte utrolig højlydt eller udbrød "aaaahhhhh" af ren afslappelse. Fransk gabeyoga for viderekommende. Derudover fattede jeg ikke halvdelen af, hvad den rare franske instruktør i de lidt for stramme bomuldsbukser sagde, så jeg lå og rodede rundt på et tæppe, mens jeg på bedste beskub forsøgte at gøre ligesom de andre. Det var ret håbløst, men jeg fik mig en god griner over situationen, jeg befandt mig i. Ellers har vejret vist sig fra den mere barske side og tvunget os inden døre til et liv i et hus, der er dårligere isoleret end mine forældres, inden de fik det hulmursisoleret tidligere på året (det siger ikke så lidt). Der er i sagens natur ikke sket pokkers meget de seneste dage. Højdepunktet har været en æbletærte, jeg bagte, som var udmærket, men ikke nævneværdigt god (det blev den så alligevel). Livet på gården har derfor mindet skræmmende meget om mit liv hjemme i Danmark, som for det meste foregår foran skærmen. Det finder jeg ret utilfredsstillende og uinspirerende, kan jeg mærke, så enten må vejret blive lidt bedre, eller også må jeg bage nogle flere tærter. I morges, dog, var jeg ude at ride. Sådan rigtigt på hesteryg. Nogen genfinder deres indre drengerøv i en Porche - jeg tager til Frankrig og rider på heste. Der er snart ikke meget dreng tilbage i mig. Slet ikke efter jeg fik mast mine boller godt og grundigt under en solid omgang trav. Mand, jeg troede, jeg skulle dø! Jeg har altid forestillet mig mine nosser som to mandelformede tingester. Nu minder de nok mest af alt om nogle fladmaste pebernødder, der har fået lidt for lang tid i ovnen. Hvorom alting er, så stammer ideen om at ride fra engang i 6. klasse, hvor jeg en aften sad mutters alene på mit værelse med mit 14" tv. Jeg har givetvis zappet (et ord som får en lidt anden betydning, når man kun har to kanaler) efter noget porno, men til mit store held fandt jeg Brad Pitt i aktion (nogen vil mene, at dét og porno kan komme ud på ét) på DR1 i Legends of the Fall. Fantastisk film, syntes jeg. Men først for nylig (efter jeg blev bekendt med, at man ikke behøver at være med i en film for at ride) har ridning manifesteret sig som et reelt ønske, idet jeg stadig har en pladderromantisk forestilling om, at det kunne være pissefedt at tæske igennem en skov på ryggen af en hest. Nabogården driver på attende år en rideskole, så jeg tog mig en snak med konen om mit ønske om at ride i en skov, og her i morges fik jeg det altså delvist realiseret. Af gode grunde kunne vi ikke ride særlig vildt, men jeg fik da en time i selskab med Sandrika (de skulle altså tage at droppe de der latterlige navne til heste og kalde dem noget ordentligt, fx Palle) samt en lille forsmag på, hvad ridning er for en størrelse. Jeg har planer om at flygte lidt fra kulden. Den kom virkelig bag på mig. Især efter at have tilbragt foråret i Indien for efterfølgende at være kommet hjem til en udmærket dansk sommer, tog fænomenet årstid røven på mig. Indtil for ganske nylig fandtes der kun godt vejr i min verden. Hvad gør man så? Man flygter selvfølgelig. Selv om jeg godt ved, det er håbløst, for selvfølgelig bliver det også vinter i Sydfrankrig. Men som verden ser ud i skrivende stund, vil jeg altså prøve at finde en gård nede sydpå (måske med heste!). Der er ikke noget nyt på hverken billed- eller kortfronten, men kære læser, du skal da ikke snydes. |
| <- Tilbage |